GL-rammen


Lillehedens GL-rammer er et bæredygtigt byggesystem i limtræ. GL-rammerne er velegnet til bolig- og halbyggeri, og rammerne giver mulighed for en fleksibel indretning uden bærende indervægge med loft til kip.


GL-rammerne er fremstillet af gran fra Nordsverige. Lillehedens grundprincipper bygger på bæredygtighed, og derfor er det nærtliggende for os at forhandle FSC®-certificeret grantræ fra Nordsverige, hvor der er fokus på ansvarlig skovdrift. Derudover skaber det kølige og barske klima i Nordsverige optimale vækstbetingelser for grantræet, hvilket resulterer i et vejrbestandigt og stærkt råmateriale.


Det bæredygtige byggesystem er med CE-mærket limtræ og fremstillet med udgangspunkt i traditionelle halrammer. Produktet leveres som færdigt byggesæt til samling på byggepladsen, hvor halrammer, bundrem, samlingsbeslag og evt. udveksling til vinduer og døre indgår.


Vi er i stand til at fremstille GL-rammerne med spændvidder på op til 10 m, og sidehøjder på op til 3,5 m. Derudover udformes GL-rammerne med taghældning på 20-45 grader.

Download materialer

Certifikater

Environmental Product Declaration glulam

Diverse

Produktblad GL-rammen

Kontakt

Lilleheden
tlf:: +45 88 96 92 00
salg@lilleheden.dk