Om limtræ


Træ er fra naturens hånd et af verdens stærkeste materialer i forhold til vægt, og ikke nok med det er træ også verdens mest miljøvenlige byggeressource. Samme egenskaber gør sig gældende for limtræ, hvilket betyder, at det naturlige byggemateriale er et populært og fordelagtigt valg.

Hvor kommer træet fra?
Hos Lilleheden vægter vi miljø og klima højt, og derfor fremstiller vi vores limtræ af gran fra savværker i det nordlige Sverige, hvor der er fokus på bæredygtig og ansvarlig skovdrift. Derudover har vi valgt at anvende grantræ fra netop Nordsverige, da det kølige klima skaber de mest optimale vækstbetingelser for et stærkt og vejrbestandigt råmateriale.

Hvordan fremstilles limtræ?
Som navnet indikerer, består limtræ af bøjelige trælameller på typisk 33 - 45 millimeter, der er sammensat med lim. Vi anvender melaminlim til at sammenlime trælamellerne, hvilket er en vandfast og vejrbestandig lim. I nogle tilfælde anvender vi også PRF-lim (resorcinol) til bloklimning.

Vi fremstiller limtræet i vores produktionsfaciliteter i Hirtshals, hvor vi er i stand til at producere større tværsnit og længder på helt op til 40 meter. Uanset om dit byggeprojekt involverer privat boligbyggeri eller større opførelser såsom sportshaller, skoler eller svømmehaller, kan vi bearbejde og specialfremstille lige nøjagtig den konstruktion, der matcher dine ønsker og behov.

Hvilke fordele har limtræ?
Med anvendelsen af limtræ følger en lang række fordele, hvoraf blandt andet miljøvenlighed, fleksibilitet, styrke, modstandsdygtighed, isoleringsevne og vægt kan fremhæves.

Læs mere om limtræets mange fordele på de forskellige undersider.

Download materialer

Certifikater

Environmental Product Declaration glulam

Kontakt

Lilleheden
tlf:: +45 88 96 92 00
projekt@lilleheden.dk