Sted: Park Vendia, Hjørring, DK
Byggeår: 2007
Konstruktionstype: 3-charnier-rammer
Klaus Thomsen
Projektchef
Telefon 88969254
Email kbt@lilleheden.dk
Hjørring flotte vandhus i Park Vendia har en bærende konstruktion af limtræ leveret af Lilleheden. En flot hvidmalet bjælke/søjlekonstruktion med 3-charniers-rammer, der er samlet med beslag i kippen. Dobbeltspærrenes dimensioner er 160 x 1200 mm og har en længde på 25,5 m.
Limstræskonstruktionen er resultatet af et vellykket procesforløb og godt samarbejde med arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.
Vandhuset i Hjørring er på 3200 m² og består af foyer, omklædning og svømmehal med 50 meter bassin og otte baner. Dertil kommer babybassin, varmtvandsbassin, morskabsbassin og wellnessområde.
Vandhuset er en del af det storstilede idrætsbyggeprojekt Hjørring Park Vendia, der er udarbejdet af arkitektfirmaet Kjær & Richter i samarbejde med Bundgaard og Kassow. Projektet har NCC Construction Danmark som hovedentreprenør. Byggeprojektet samler Hjørrings idrætsfaciliteter under ét tag og indpasses i sammenhæng med områdets landskabelige kvaliteter. Den nye idrætspark skal foruden svømmehal rumme opvisningshal, bowlingbaner, squashbaner, stadion med tribuneanlæg, overnatningsfaciliteter, m v.
Kjær & Richter vandt den indbudte konkurrence om projektet, og i konkurrenceteksten fremhæves det, at limtræsdragerne er det mest velegnede konstruktionsmateriale til anvendelse i Vandhuset, fordi træet er modstandsdygtigt over for den kraftigt kooroderende påvirkning. Generelt er materialekarakteren enkel med vægten lagt på robuste løsninger, og materialerne er desuden valgt ud fra en vurdering af indeklimamæssige forhold og et ønske om at anvende naturmaterialer. Limtræskonstruktionerne udgør den faste dominerende del af materialekarakteren og mødes af bemalede flader, stål og glas.